Skulle du/I være interesseret i en hvalp til foråret/sommeren 2026, så hører jeg meget gerne fra jer 😉 – ventelisten er åben.

Løbetiden er indtruffet start marts – Forventet parring midt marts 2026.

Bienke von der Dagny Deike – DK13845/2023 – 64 cm – 30 kg.

  • HD:A
  • AD=0
  • Udstilling: Exc.ÅK Plac.2 CK
  • Mental beskrivelse – gennemført
  • Udvidet mentalbeskrivelse bestået

Karma er en smuk, kærlig og imødekommende tæve. Hun er en dejlig træningsmakker og en skøn familiehund.

Hun er en god vagthund, og vogter både hus, have, og nogle gange også lige lidt af den offentlige vej 😉

Hun elsker alle, som er blevet inviteret ind på matriklen, hun er på ingen måde reserveret overfor mennesker.

Hun har helt styr på hvilke af vores børn hun kan lokke til at lege – løbe efter hende – her skynder hun sig ind og hente trækketov, eller puffer til dem til de kommer i “legehumør”. Andre børn opnår hun mest kontakt ved at pibe, eller ved at sætte sig stille ved siden af dem, og vente på at blive nusset.

Når Janus og jeg sætter os for at ser fjernsyn om aftenen, kan hun finde på demonstrativt at hente et pibedyr og går rundt og rundt mens hun tygger på det, som for at sige “har I set mig? – har I hørt mig? – og “skal jeg ikke have noget opmærksomhed”?

Far til kuldet bliver: COVIN VOM GEESTER BLICK

Parrings tilladelsen mellem Karma og Covin er modtaget – Vi glæder os meget til løbetiden og se hvilket skønt kuld der kan komme ud af denne kombination.

Vi har mødt Covin og hans familien i Tyskland. Covin fremstår som en herre med overskud og ro, imødekommende uden at være anmassende. En god familiehund og en dejligt træningsmakker, uden at køre højt.

Covins familie beskriver ham således:

Covin er en fantastisk og problemfri familiehund. Han er fysisk fit og sund. Mentalt er han meget afbalanceret, afslappet og selvsikker. Han er kærlig, personlig og nysgerrig. Andre hunde og katte er interessante, men intet problem.

Han er let at træne med – selvom han også kan stille sig spørgende overfor – om denne kommando nu også er nødvendig … 😉typisk Hovawart. Han er trænet til at blive handicappet og servicehund, og til mantrailing og eftersøgningsarbejde, især mantrailing, er han meget vedholdende.

Typisk for Hovawart er han overvågen og har et beskyttelsesinstinkt. Han har øje på sine omgivelser, men forbliver neutral over for fremmede. Når han bemærker, at alt er fint for os, slapper han af og er venlig og åben selv over for fremmede.

Han har det bedste og absolutte tillidsfuld forhold til børn, han voksede op med 2 drenge, der virkelig kunne gøre alt med ham. Vores 2-årige barnebarn får også lov til at lege med ham/tage hans legetøj osv. – uden stress – hvis det bliver for “vildt” for Covin, så trækker han sig tilbage.

Han kommer med overalt, selv campingferier i autocamperen og lange bilture er fuldstændig stressfri. Om sommeren er han også med på på skateboard.

Karmas Avlskåring og resultat af den udvidet mentalbeskrivelse

Når man køber en hvalp fra hovahome, får man:

  • Hvalpe med DKK stambog og DKK købsaftale.
  • Hvalpe der er avlet efter Dansk hovawart klubs anbefalinger og krav.
  • Hvalpene der er sundhedstjekket hos dyrlægen ved 7 ugers alderen
  • Hvalpene der er tilmeldt dansk hunderegister.
  • Hvalpene der er chippet, og har fået ormekur samt deres 1. vaccine.
  • Man bliver ligeledes tilbud et års gratis medlemskab af Dansk Hovawartklub. 
  • Og man får legetøj, et tæppe der dufter af mor og de andre hvalpe samt hvalpefoder med til den første tid

Der ud over er jeg kun et telefonkald væk, hvis man får brug for råd og vejledning den første tid.

Jeg har en forventning om, at man får sin hvalpe HD-fotograferet fra 12-14 måneders alderen, samt deltager i en mentalbeskrivelse når hvalpen er ca. 1 år. Det er vigtigt for mig at vide, at mit opdræt er sundt og rask, derfor disse forventninger. 

I er meget velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende snak, for at finde ud af, om man ønsker at står på venteliste til hovahomes næste kuld hvalpe.

Mange hilsner Tanja Andersen

Mobil : 40241606

Mail : Tandersen33@outlook.dk